Demokratiet er under pres – kan digitale valg være løsningen?

Det danske demokrati bliver ofte beskrevet som et af de stærkeste i verden, men med blandt andet en faldende stemmeprocent er demokratiet i øjeblikket presset

I Danmark har vi et demokrati, og det har som oftest været blevet beskrevet som stærkt, men det er muligvis ikke den samme stærke demokratiske fremtid, vi kigger ind i, i Danmark.

• Demokratiet er sårbart i øjeblikket, og sådan har det været i en lang periode, synes jeg. Der er virkelig mange ting, der kan tages fat på her, siger den bekymrede valgforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.

Johannes Andersen tese om et dansk demokrati under pres, konkluderer en artikel fra 15. februar 2022 i Jyllands-Posten også. I artiklen henvises der til en analyse lavet af tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU), der hvert år gør status på verdens demokratier.

Det danske demokrati er det lavest rangerede land i Skandinavien på en sjetteplads, og det er altså ifølge Jyllands-Posten et tegn på, at demokratiet er under pres i Danmark, ligesom Johannes Andersen beskriver det.

Hvorfor er demokratiet under pres?

I undersøgelsen fra EIU ligger Danmark blandt andet bag sine nordiske venner Norge og Sverige på den politiske kultur, hvor der blandt andet bliver målt, om befolkningen foretrækker teknokratiske regeringer, og om regeringen formår at vedligeholde en offentlige orden.

Den politiske kultur er også noget af det, Johannes Andersen finder kritisk i det danske demokrati i øjeblikket.

• Det grundlæggende perspektiv for den politiske kultur har generelt ændret sig. De steder, hvor folk nu er politisk aktive, er, når det for eksempel handler om, hvor ens børn skal gå i skole eller lignende. Det betyder, at folks politiske interesse ligger i deres egne interesser i stedet for at have udgangspunkt i fællesskabets interesser, og det er en udfordring, siger Johannes Andersen.

Den politiske kultur er én ting, imens en anden mere åbenlys og målbar udfordring er stemmeprocenten, for danskerne deltager i mindre grad ved de offentlige valg, vi har. Det gælder både kommunalvalg og folketingsvalg, og det er det første problem ifølge Johannes Andersen.

• For det første falder stemmeprocenten, og sådan har det været over en relativt lang periode. Der kan være enkelte opture i enkelte valg, men ellers er stemmeprocenten generelt faldende i Danmark, og det er simpelthen det første problem.

Det er dog ikke alle valgforskere, der ser den samme store udfordring ved den faldende stemmeprocent, som Johannes Andersen gør, for den er generelt høj.

• Det er ikke et problem at få en høj stemmeprocent i Danmark. Vi ligger internationalt set omkring de bedste, siger Jørgen Albæk Jensen om stemmeprocenten i Danmark.

Det ses på grafikken herunder, at Danmarks stemmeprocent ved seneste folketingsvalg i 2022 var på 84,1 procent. Det er et klart fald siden 2011, hvor den var 3,6 procentpoint højere. Tallene er fra Danmarks Statistik.

Kan digitalisering hjælpe demokratiet?

I en KMD-analyse fra 2016 viser det, at danskerne i høj grad tror på, at digital stemmeafgivning kan være positivt for det danske demokrati og være med til at øge demokratiet.

59 procent af de adspurgte danskere i den undersøgelse svarede, at de er enige eller meget enige i, at muligheden for at stemme digitalt via internettet vil øge valgdeltagelsen. Det er en god indikation på, at danskerne rent faktisk vil være mere tilbøjelige til bruge deres demokratiske ret, hvis det blev gjort lettere tilgængeligt og måske mere tidssvarende.

Hvordan danskerne ser på muligheden for digital stemmeafgivning, er én ting, men hvordan forskellige eksperter ser på det, kan være en anden.

• Jeg er ikke sikker på, at stemmeprocenten vil begynde at stige igen, bare fordi der bliver indført digitale valg, siger valgforsker Jørgen Albæk Jensen.
• Det at overvinde et begrænset demokratisk og politisk engagement er ikke noget, der skal gøres teknologisk. Det gøres ved at arbejde på kulturen i fællesskab, tilføjer valgforsker Johannes Andersen og fortsætter.
• Motivationen til at stemme er jo en personlig motivation i, at jeg gerne vil gøre mig gældende i det politiske spil. Da adgangene alt andet lige er relativt nemt, tror jeg ikke, at digitalisering af valg vil øge stemmeprocenten særlig meget. Måske vil den i virkeligheden blive mindre

Johannes Andersen beskriver desuden, hvordan han tidligere har været involveret i et projekt i Nordjylland, der blev kaldt ’Det digitale Nordjylland’, hvor en masse digitale initiativer blev gjort, og erfaringerne herefter har ikke tegnet sig af et øget demokratisk engagement ved flere digitale løsninger.

• Der tænkte vi, at jo mere vi digitaliserede, jo mere ville vi styrke demokratiet. Jeg vil sige, at det nok er begrænset, at de forestillinger egentlig har levet op til virkeligheden. Engagementet er snarere blevet mindre, end det er blevet større.

Han nævner desuden, at der er dele af demokratiet, der er blevet digitaliseret siden dengang, blandt andet adgangen til at sende forslag til folketingspolitikerne.

• Den offentlige debat er bestemt ikke blevet bedre af, at vi har digitaliseret store dele af debatten, og interessen for politik er på ingen måde blevet større i kraft af en digitalisering, konstaterer valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.

De to valgforskere pointerer samtidig, at der er en stor tradition blandt danskerne på valgdag, hvor familier ofte går sammen ned på valgstederne for at stemme, og selvom en digitalisering måske vil engagere nogle af de unge, vil nogle af de ældre generationer i stedet falde fra.

Digitale valg er ikke på den politiske dagsorden

Det kan godt være, at de danske vælgere kan se positive ting ved en digitalisering af valg, men det kræver samtidig, at politikerne også har det på dagsordenen, og sådan ser det ikke ud lige nu.

• Så vidt jeg kan forstå, er det ikke noget, der er på den politiske dagsorden lige nu. Jeg tror ikke, at der er noget brændende ønske fra de politiske partier om at få det indført, siger valgforsker ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.
• Tidligere var De Radikale meget opsat på det, men jeg ved ikke, hvad deres holdning er til det nu.

Tilbage i 2012/2013 var De Radikale Venstre med deres daværende formand Margrethe Vestager meget opsatte på at indføre muligheden for digitale valg i Danmark. De fremsatte blandt andet et lovforslag, der skulle gøre det muligt at stemme digitalt ved kommunalvalg, men dengang blev tanken skudt ned af Venstre.

Det har ikke været muligt at komme få fat i De Radikale Venstre, men Venstres IT-ordfører Christoffer Aagaard Melson siger dette om partiets holdning til digitale valg den dag i dag.

• Jeg tror ikke som sådan, at vi har en politisk holdning til digitale valg. Det vigtigste for os er, at valgene er sikre og hemmelige. Digitale valg er ikke noget, jeg oplever, der bliver drøftet rent politisk lige nu, men hvis det kan gøres sikkert og hemmeligt, vil vi gerne kigge på muligheden, lyder det altså fra Christoffer Aagaard Melson (V).

Hvis det skal gøres aktuelt at kunne stemme digitalt i Danmark, kræver det samtidig en lovændring, men det vil ikke være det store problem.

• Rent juridisk vil der ikke være nogle udfordringer for at ændre loven. Der står i Grundloven, at den nærmere fastsættelse af valgmåden fremgår af valgloven. Der kan man bare ændre valgloven. I Grundloven står der dog også, at valg skal være hemmelige, så det krav skal være opfyldt ved eventuelt digitale valg, siger valgforsker og juridisk ekspert Jørgen Albæk Jensen.