Digitale valg er ikke nutiden – eller fremtiden

Digitaliseringen i samfundet farer frem, men digitale valg er ikke en reel overvejelse i Danmark – lige meget om danskerne ønsker det eller ikke

Det kan være tidskrævende og uoverskueligt at stemme til et kommunal- eller folketingsvalg, fordi det foregår manuelt. Vi bruger elektroniske dankort, vi bruger MIT-ID, og vi handler via nettet, og selvom stort set alt i samfundet på nuværende tidspunkt er digitaliseret, skal det ikke forventes, at vores stemme til et folketingsvalg snart kan afgives digitalt.

• Vi er langt fra digitale valg. Det siger jeg, fordi der ikke for alvor er nogen, der gør tanker om at stemme digitalt. Der er stadigvæk et stykke vej, før det sker, siger valgforsker fra Aalborg Universitet Johannes Andersen.

Det er ellers blevet beskrevet, hvordan Mathias Buhl blandt andet valgte ikke at stemme, fordi der var lang kø ved det stemmested, han skulle afgive sin stemme ved – køen kunne digitalisering formentlig forhindre.

• Det er måske det eneste argument, jeg kan se være validt for et digitalt valg, er de curlingbørn, der ikke gider at bevæge sig ned for at stå at vente i en kø, siger IT-ekspert hos IDA, Kåre Løvgren.

En undersøgelse fra KMD i 2016 viser, at danskerne på daværende tidspunkt var klar til at afprøve digitale valg, og med tanke på, at digitaliseringen på alle andre områder ikke er gået i stampe siden da, vil danskerne alt andet lige stadig se positivt på at afprøve digitale valg.

• Tallene viser, at afstemning via internettet appellerer til en stor gruppe af borgere. Samtidig ser vi, at der er en grupper, der fortsat gerne vil beholde fremmødevalget såvel som vores nuværende brevstemmemulighed. Den brede opbakning bag det frie valg mellem begge stemmemuligheder viser som ved pilotforsøgene, at borgerne er klar til at introducere internetvalg i Danmark, sagde Morten Langager tilbage i 2016 efter KMD’s analyse.

KMD har siden 1970’erne stået for de digitale løsninger ved valg i Danmark, men I slutningen af 2021 vandt Netcompany udbuddet i at stå for de digitale løsninger ved kommende valg i Danmark. Netcompany har ikke ønsket at deltage i artiklen, hvor de ellers havde fået muligheden for at kommentere på, om deres løsninger i fremtiden indeholder muligheden for at stemme digitalt på den ene eller anden måde.

Det hemmelige valg

’’Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg’, og netop hemmelige valg, er noget af det, der er vigtigt ved det danske demokrati ifølge eksperterne. Det vil være utrolig svært at sikre sig, at de offentlige danske valg stadig ville foregå som ’et hemmeligt valg’, hvor det kun er dig, der har afgivet stemmen, der ved, hvad du har stemt, hvis det blev fuldt digitalt ved for eksempel at stemme fra sin smartphone fra hjemmet.

• Der er god grund til, at vi ikke må tage billede af sin valgseddel inde i stemmeboksen. Vi må nemlig ikke kunne bevise, hvad vi har stemt. Det giver derfor stor mening, at det kræver, at du kommer hen i en valgbås, hvor der er garanti for, at der ikke er nogen, der kan tjekke, hvad vi har stemt. Det går ikke, at for eksempel familiefar kigger dig over skulderen, når du stemmer for at kontrollere, at du har stemt på det rigtige. Hele den der fundamentale ting med, at der ikke er andre, der ved, hvad JEG har stemt, er rigtig vigtigt at have opfyldt.
• Det helt digitale valg hjemmefra, ser jeg ikke har nogen gang på jord lige nu, siger IT-ekspert hos Ingeniørforeningen IDA, Kåre Løvgren.

Kåre Løvgren åbner op for muligheden for, at stemmehandlingen kan gøres delvist digital ved for eksempel at have en tablet med i stemmebåsen i stedet for blyant og papir, da det kan gøre det hurtigere at tælle stemmerne sammen, efter de er afgivet.

Valgforsker fra Aalborg Universitet Johannes Andersen ser også, at der måske kan tages skridt imod det, og her skulle der startes med brevstemmer. Brevstemmer kan som bekendt sendes ind forud for den valgte valgdag til for eksempel et folketing.

• Jeg kender ikke til det i detaljer, men der er gjort forsøg med elektroniske brevstemmer til kommunalvalg, hvor der har været nogle forsøgsordninger, så lur mig, om vi ikke snart ser, at de bliver digitale, lyder det fra Johannes Andersen. ¨
• På et tidspunkt kan det komme på tale at kombinere det personlige fremmøde med det digitale, tilføjer han.

Sikkerheden skal være i top

Når det kommer til digitale valg, kan det sættes ind i to potentielle muligheder. Den ene mulighed kan være at opstille deciderede stemmemaskiner på de valgte stemmesteder i landet, og den anden mulighed er en total digitalisering, hvor det ville kunne foregå fra computeren eller mobilen hjemmefra.

Om det er den ene eller anden mulighed, så er der nogle ting, der skal være opfyldte, før det overhovedet kan komme på tale ifølge flere eksperter.

• I Danmark har vi haft ganske få eksempler på valgsvindel. Der har været nogle, der har fiflet med personlige stemmer, og der kan være valgsteder, hvor der er en eller to stemmer, der ikke kan redegøres for. Det sammenlagt kan måske betyde, at det svinger 5-10 stemmer på et valsgted, forklarer næstformand for IT-Politisk forening Niels Elgaard Larsen, før han fortsætter.
• Med et IT-system, vil der i stedet være en reel fare for, at der på landsbasis kan snydes med stemmerne. Her kan der sagtens flyttes 20.000 stemmer på landsplan, uden det bliver opdaget – så kan du lige pludselig afgøre, hvem der bliver statsminister. Det er et langt mindre robust system, fordi alle æg bliver lagt i samme kurv.

Den samme problematik ser valgforsker fra Aalborg Universitet, Johannes Andersen, der dog tror, at tilliden til et eventuelt digitalt valg ved for eksempel MIT-ID ville være der.

• I forhold til den sikkerhedsmæssige anordning, skal det overvejes, hvornår mulighederne for at snyde ved personligt fremmøde med et kryds på en stemmeseddel sammenlignet med elektroniske valg, siger Johannes Andersen.
• Jeg tror dog, at vi er nået dertil i forhold til elektroniske valg med MIT-ID, at der er stor tillid til, at det vil foregå rigtig sikkert. Dét, der ikke kan tages højde for, er, hvorvidt computere bliver crashet udefra ved hacking og derved kan lægge flere stemmer i en bestemt bunke.
• Jeg har endnu ikke set et IT-system, der ikke har en bug eller en fejl, så der er en kæmpe mulighed for, at det kan gå galt, tilføjer IT-teknisk ekspert fra IDA, Kåre Løvgren.

Prisen er høj

Digitaliseringen af valg vil på mange måder komme med en høj pris på flere måder, og selvom undersøgelsen fra KMD viser, at danskerne i høj grad er klar til at prøve digitale valg, så bekymrer den eventuelle pris en professor fra Aarhus Universitet.

• Jeg tror, at tilliden til systemet vil blive skadet. Jeg synes, at vores nuværende system har bevist sit værd og sin integritet i mange år. Jeg kan godt se, at der kunne vindes noget rent slids- og tidsmæssigt ved at indføre elektroniske valg, men den besparelse er bare dyrt købt, siger Jørgen Albæk Jensen, der har forsket i demokrati og borgere.

Foruden tilliden til systemet fra borgerne, vil der også komme en pris rent økonomisk, hvis en digitalisering af valg skulle finde sted.

• Det er ikke nogen kæmpestor udgift at afholde et valg i Danmark, som det er nu og alene det at udvikle et system, der skulle kunne håndtere et valg, vil koste noget, lyder det fra professor Jørgen Albæk Jensen.

Den høje pris økonomisk er noget KMD, kan nikke genkendende til. Virksomheden har i mange år leveret de digitale løsninger til de offentlige danske valg.

• En af grundene til, at dansk IT skød idéen om digitale stemmebokse ned, da det sidst blev diskuteret, var økonomien. Vi stemmer så sjældent, at der bliver stillet det spørgsmål, om det rent faktisk kan betale sig økonomisk, siger kommunikationschef hos KMD, Christoffer Hellmann.
• Softwaren skal være så sikker og robust, og det koster boksen at lave sådan noget software. Det svarer til at sende en raket til månen, tilføjer IT-ekspert Kåre Løvgren tørt.