Mathias oplevede kaos i køen til stemmeboksen – han vendte hjem med ét brændende ønske
Det var en ærgerlig Mathias, der mødte op, men vendte om, da han skulle stemme til det seneste folketingsvalg
På den første dag i november 2022 er flagene hejst, medierne klar, politikerne klar og danskerne er klar. Demokratiets festdag, folketingsvalget, står nemlig for døren, og det er en dag, hvor en stor del af danskerne valfarter til valgurnerne for at deltage i det danske demokrati, vi i landet værner så flot om.
Imens næsten 85 procent af de stemmeberettigede danskere får afleveret deres stemme til folketingsvalget, forholder det sig anderledes for den 27-årige pædagogstuderende Mathias Buhl fra Aalborg. Det er ellers ikke med sin gode vilje, at han ikke indleverer sit valgkort, modtager valgsedlen med de opstillede partier og kandidater, går ind i boksen, ruller gardinerne for og sætter et kryds med en af de fremsatte blyanter på det respektive stemmested i Aalborg.

Den unge mand fra Aalborg ønsker at deltage i demokratiet, ønsker at gøre ret af sin demokratiske ret, og det gør han så langt, at han også møder op på sit valgsted på årets første novemberdag. Synet, han ser, da han træder ind ad hoveddøren, er dog ikke ligefrem opmuntrende.
- Jeg kommer ned på mit stemmested i Aalborg fire timer, inden de lukker på den her tirsdag. Der er super lang kø, og det er utroligt demotiverende for mig at komme hen til et sted, hvor det virker som om, at der ikke er styr på tingene, siger en irriteret Mathias Buhl.
- Det er den primære årsag til, at jeg vælger ikke at bruge min demokratiske ret.
Mathias er mødt op efter en lang dag på sit fritidsarbejde på et bosted for handicappede, og overskuddet til at stå i en lang kø for at vente, er der ikke.
- Jeg vender simpelthen bare om og går hjem, lyder det fra Mathias Buhl.
I løbet af sin arbejdsdag på valgdagen har han haft et ærinde tæt omkring det valgsted, hvor han skal stemme.
- Omkring klokken 12 kører jeg forbi første gang, og der var virkelig mange mennesker, så der vælger jeg at vente til efter arbejdet.
Ét ønske er efterfølgende i tankerne
Den store demokratiske festdag bliver altså ikke det samme for Mathias Buhl som for så mange andre danskere, men hvis det står til ham, kunne det sagtens have set anderledes ud. Der er nemlig ét lysende ønske, han står tilbage med, da han bliver interviewet én måneds tid efter valgdagen.
- Jeg tænker dernede og efterfølgende, ’åh, hvor kunne det være dejligt at logge ind på computeren derhjemme og stemme den vej igennem’. Jeg er i chok over, at det skal tage så lang tid.
- Det må gerne gøres mere tilgængeligt for vælgerne at stemme, og det vil det uden tvivl blive på den måde. Jeg ved godt, at det vil være svært, men det kunne være skønt, lyder det fra Mathias Buhl.
Mathias oplever også blandt venner og øvrig omgangskreds, at det faktisk er noget, der er efterspurgt, og som de undrer sig over ikke er en mulighed.
- Vi snakker jo hele tiden om, at vi ikke har nok tid og så videre i Danmark. Hvis muligheden for at stemme hjemmefra blev en realitet, ville det helt sikkert spare noget tid for en som mig. Det ville samtidig måske være mere overskueligt og motiverende for mig at vide, at jeg bare kunne logge ind derhjemme via MIT-ID, stemme og herefter logge ud igen, forklarer Mathias Buhl.

I Danmark har det endnu ikke været forsøgt med at digitalisere den deciderede valghandling til hverken kommunal- eller folketingsvalg, men det er forsøgt og brugt flere andre steder i verden. Det er blandt andet en del af valgene i USA, og her er især stemmemaskiner ude på valgstederne blevet brugt i længere tid.
- Jeg behøver som sådan ikke at kunne stemme hjemmefra i den nære fremtid, men det er jo set andre steder, at der bliver brugt digitale stemmemaskiner på valgsteder rundt i verden, og det undrer mig, at det ikke bliver brugt i et så digitaliseret samfund som det danske, lyder det undrende fra Mathias Buhl.
- Hvis den mulighed er der, og køen dermed er væk, så bliver min stemme helt sikkert brugt næste gang, og den ville også have været med i det netop overståede valg.
Der er ofte en sikkerhedsmæssig risiko ved det at begå sig på internettet, på digitaliserede systemer, og det er Mathias også opmærksom på, men det er ikke noget, der ville bekymre ham i stor grad i forhold til et kommunal- eller folketingsvalg i Danmark.
- Jeg vil have det godt i forhold til, om min stemme vil blive talt korrekt ved en digital afstemning. Jeg vil måske være mere bekymret omkring en form for svindel, der kunne ske andre steder end hos mig.
- En bekymring kunne nemlig være, at familier eller andet kiggede en vælger over skulderen og derved påvirkede beslutningen på den måde, men det er ikke et problem, jeg selv ville opleve, fortæller Mathias Buhl.
Demokratiet kræver indsats
For mange vil det formentlig lyde som et dovent, ugideligt og mangelfuldt forsøg på at være en del af demokratiet, hvis det ikke kræver mere end et par timers kø, før der ikke bliver afgivet en stemme til et folketingsvalg.
- Jeg er enig i, at der selvfølgelig skal gøres en indsats for at være en del af demokratiet. Den indsats synes jeg dog bliver gjort allerede ved retten til at kunne stemme, og den ret er god, men selve handlingen skal gøres lettere tilgængeligt.
- Jeg synes ikke, at det er et dovent valg ikke at ville stå i kø i flere timer. Der skal være tid til arbejde og familie – også på en valgdag. Der er samtidig flere andre på mit valgsted, der brokker sig og vælger at gå der fra uden at stemme, så jeg er ikke den eneste, siger Mathias Buhl.
I Danmark er der også den mulighed, at der kan brevstemmes op til et folketingsvalg, og den mulighed vælger Mathias ikke at gøre brug af.
Men selvom Mathias Buhl er 27 år gammel, og har brugt sin demokratiske stemme før til både kommunal- og folketingsvalg, har han aldrig oplevet så lang kø få timer før et stemmesteds lukketid. Derfor var det at brevstemme ikke noget, der blev overvejet af Mathias, ligesom flere andre grunde gav ham anledning til ikke at benytte den mulighed, der kunne have sparet ham tiden i en lang kø på valgdagen.
- Som sagt er jeg ude på et bosted, hvor beboerne brevstemmer til valg. Det kunne jeg også have gjort, men jeg ser ikke mig selv som den målgruppe. Jeg ser mere det som en mulighed for folk, der har svært ved at komme ned til valgstedet på valgdagen. Det kan for eksempel være handicappede, men de udfordringer står jeg ikke med, siger Mathias Buhl, om muligheden for at brevstemme for at undgå den lange kø på valgdagen, der endte med at være årsag til den manglende stemme fra hans side.
- Det er jo heller ikke fordi, at der er den store oplysning fra det offentlige i forhold til det at brevstemme, og det er egentlig ikke noget, jeg er støt på, så længe jeg har haft muligheden for at stemme. Det er ikke noget, hverken min omgangskreds eller familie benytter sig af. Det er derfor først igennem mit arbejde på bostedet, at jeg rigtigt er støt på muligheden for at brevstemme. Informationen om, hvordan det her gøres, er en af grundene til, at jeg ikke gør det forud for valgdagen, siger Mathias Buhl.
En digitalisering af valghandlingen vil samtidig gøre op med en lang tradition i Danmark, blandt danskerne og deres familier. Det er oftere reglen end undtagelsen, at du ser venner, kærester eller familie stå sammen i en kø til valgurnerne. Det er en ting, der kan blive taget fra dem, der sætter pris på at fejre en dag, der i manges øjne er stor for demokratiet.
- Vi er så langt fremme i tiden, alt bliver digitaliseret. Vi må godt rykke os det næste step, traditioner eller ej. Det kan godt være, at vi altid har gjort sådan i Danmark, men jeg føler, at det her er en del af den digitalisering, som jeg oplever flere unge i hvert fald efterspørger.
- Jeg er vokset op med, at alt bliver digitaliseret for øjnene af mig, og det påvirker mig måske mere til at have den her holdning og lyst til et digitaliseret valg end ældre generationer. Jeg synes bare, at det her kunne være et godt næste skridt i den retning, jeg er vokset op med, lyder det fra Mathias Buhl.

En lille skam forfølger ham
Hvad der er en festdag for så mange andre danskere med ønske om et stærkt demokrati ender for Mathias Buhl nærmest med en mental lussing.
Mathias’ familie fejrer nemlig altid med valgflæsk om aftenen på valgaftenen, og det samme gør hans svigerfamilie, og det var netop svigerfamilien, han var hjemme ved på valgaftenen efter dette valg.
- Jeg har en svigerfar, der går rigtig meget op i politik, demokratiet og valgdagen. Han er blandt andet meget engageret i Venstre, og jeg vælger simpelthen at lade være med at fortælle, at jeg ikke havde stemt tidligere på dagen, og det ved de stadig ikke.
- Jeg føler en lille skam over det, og det irriterer mig da også, at jeg ikke får stemt, siger Mathias Buhl.
Han har senere fortalt det til andre i sin omgangskreds, at han ikke har stemt til det netop overståede folketingsvalg, og deres reaktion er egentlig ret klar ifølge Mathias.
- De kan godt forstå det. De kan godt forstå, at en lang kø holder mig fra at stemme, og jeg har da lidt på fornemmelsen, at nogle af dem, jeg har fortalt det til, heller ikke har stemt grundet det samme, og det er ærgerligt, slutter Mathias Buhl fra sin lejlighed i det centrale Aalborg.